Jeg har haft en kunde på et tidspunkt, som selv monterede en bøgebordplade i hans nye køkken. Han kom ud for stort set det samme problem som dig. Det viste sig, at han havde fastgjort bordpladen med skruer direkte igennem toppen af underskabet og på samme måde indvendig i højskabet ind i enden af bordpladen. Forskrifterne siger, at man skal montere med skruer og spændeskiver gennem et 10 mm forboret hul i skabstoppen og lige sådan inde fra højskabet. Derved kan bordpladen vandre, så man undgår revner og skabe der bliver trukket fra hinanden.
Nu hjælper det heller ikke at der her er tale om en bøgebordplade som er den træsort der påvirkes mest af fugt, hvilket giver sig udslag i at træet arbejder meget. Mørke træsorter har som regel et større naturligt indhold af olie og vil derfor ikke være så påvirkelige af fugt i luften.
]]>